“Bloom” = fremragende film om “Ulysses”!

af Mogens Engelund, 6. august 2007

Har du også prøvet at gå i stå et eller andet sted i James Joyce’s lille – men dog godt 800 sider tykke – mesterværk om livet i Dublin på Bloomsday, så se filmen – og det er meget lettere at læse bogen efterfølgende. Og der går ikke noget tabt ved at se filmen.

Jeg sidder og venter spændt på at komme en tur til Dublin, men jeg havde sat næsen op efter at have læst James Joyce’s “Ulysses” i det mindste een gang inden afrejsen. Men det har holdt hårdt må jeg indrømme. Jeg er ellers (normalt) en hurtiglæser, men jeg har måttet sande, at det altså ikke er alt, jeg læser lige hurtigt. Men jeg havde ladet mig fortælle, at det kunne genopvække læselysten at se Sean Walsh’s film “Bloom”.

– Angelina Ball som Molly i nærheden af den seng, som – på forskellig måde – spiller en væsentlig rolle for filmens hovedpersoner!

Så da jeg glemte at be’ min søster om at skaffe filmen da hun var på den grønne ø, hvad var så mere nærliggende end at be’ min bror om det, da han nu alligevel også gerne ville gense den grønne ø. Og her i weekenden kom Jørgen så forbi med DVD-skiven, og den blev straks lagt i “maskinen” engang hen under midnat lørdag aften, efter at mørket var faldet på og jeg ikke havde presserende opgaver, som ikke kunne vente.

Jeg valgte at se filmen med instruktørens bemærkninger, og det kan jeg godt anbefale. Hele filmens billedside kører, mens instruktøren forklarer løst og fast om alle de overvejelser, der var under indspilningerne. Om locations, valg af skuespillere, overvejelser omkring valg af replikker og billedsekvenser. Jeg troede at det var en kort gennemgang, men … næ’ nej … det var simpelthen hele filmens 113 minutters fulde længe forsynet med gode informative kommentarer. Derefter gav jeg mig til at bladre lidt rundt i bogen, og læste lidt her og der. Jeg mærkede straks en ny “genkendelse” og lysten til at læse var vakt til live igen. Senere i løbet af søndagen fandt skiven atter plads i DVD-maskinen og så kørte filmen bare deruda’ … denne gang med den “korrekte” lydside. Og jeg havde tydeligvis haft godt af at starte med at se den “forklarende” version først, og det spolerede absolut intet, det var faktisk endnu mere spændende at se det Joyce’ske univers udfolde sig.

– Stephen Rea som Leopold Bloom i de lidt senere nattetimer!

Filmen udspiller sig – ligesom bogen – inden for rammerne af et hændelsesforløb et enkelt døgn i Dublin den 16. juni 1904, og som i bogen er hovedpersonerne Leopold Bloom, Molly Bloom og Stephen Dedalus, hvortil kommer en række påtrængende bipersoner, som på hver deres måde er med til at gøre beretningen så ganske og aldeles underfundig, så man simpelthen må have bogen liggende inden for rækkevidde, så man ikke skal lede for længe næste gang man får lyst til at læse mere om baggrunden for “Bloomsday”, en af de eneste – næsten officielle helligdage – som er opkaldt efter en aldeles fiktiv – men vedrørende og stærkt vedholdende – begivenhed.

Stephen Rea spiller på glimrende udsøgt vis en antydningsvist chaplinsk Leopold Bloom, en dejlig sexet Angelina Ball spiller en skøn Molly, og Hugh O’Conor spiller en powerfuld Dedalus. Instruktøren Sean Walsh fortæller i instruktøren-fortæller-versionen hvordan han på forskellig må har brugt mere end 10 år på at planlægge og realisere dette dejligt udfordrende filmprojekt.

Er du interesseret, – så slå op på filmens helt egen website www.ulysses.ie og læs mere. Her findes også flere trailere med klip fra filmen, som du kan blive inspireret af, og der er meget mere.

– Se filmen (i begge versioner)!  –  og læs bogen (en gang til måske)!

  

Advertisement

Havhingsten på frimærker

af Mogens Engelund, 5. august 2007

…stemplet er sværtet og klar!

… 55 cent for Skuldulev 2!

– og 3 €uro for en Havhingst for fulde sejl på vej mod Dublin!  –  “… og helt uden snore!”

Tager du til Dublin for at se Havhingsten fra Glendalough genindtage gamle irske besiddelser, så vær lige opmærksom på at du kan sende breve tilbage til rødderne i Danmark, frankeret med helt nye og endnu ikke søsatte irske frimærker med Havhingsten.  

Her i weekendens gode vejr ligger Havhingsten såvidt vides og luner sig i ly af Nordirlands bløde bakker og høje skrænter, mens irerne er i færd med at gøre sig klar til vikingernes indtog.

Forberedelserne er mangeartede, og for at sikre at der er de rette muligheder for at skrive et brev til dem, som ikke har mulighed for at være til stede, har det irske postvæsen været så venlige at trykke nye frimærker med den efterhånden verdensberømte havhingst på.

Vil du vide mere om projektet med frimærker med Havhingsten, så kan du finde flere informationer om frimærkerne på det irske postvæsens website www.irishstamps.ie og ikke mindst i artiklen “Ireland’s Viking Heritage” i “Collectors News”, det irske postvæsens tidsskrift for frimærkesamlere og andre interesserede.

Det er nu ikke første gang der er vikingeskibe på frimærker, og her i Danmark har vi haft flere flotte frimærke med vikingeskibe, som vi har kunnet pryde vore postforsendelser med.

– der hugges planker og bygges skibe!

– og her ligger “Havhingsten” klar efter godt 3 års arbejde på Vikingeskibsmuseets historiske skibsværft i 2004!

Allerde i 1970 blev der udgivet et frimærke med illustration af tømmer- og skibsbygningsarbejdet. Illustrationen er fra det fantastiske “Bayeux Tapet”, der viser slaget ved Hastings 1066. Det er det slag, der anses for at markere Vikingetidens afslutning. Illustrationen har (sammen med andre historiske illustrationer) været inddraget som kilder til at afdække de bygningsmetoder, som har været anvendt af Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Der har i øvrigt været mange spekulationer om hvorfor Skuldelev 2 endte side dage nær Roskilde, og en af teorierne er at skibet var sejlet til Danmark for at få hjælp til de afgørende slag om de nordiske besiddelser i bl.a. England og Irland. Hvad der så evt. hændte er ukendt, måske manglede der vind. Hvis det er tilfældet, så har situationen, som Havhingsten kom ud for under sejladsen fra Norge og vestpå mod Orkneyøerne været ganske illustrativ. For det er rent faktisk er historisk faktum, at mange krige er blevet vundet fordi modstanderen ikke nåede rettidigt frem, – måske på grund af dårligt vejr eller på grund af manglende vind!

Så, – måske var den manglende vind rent faktisk et udtryk for datidens klimaforandringer, og måske var manglende vind den egentlige årsag til ikke blot vikingernes fordrivelse fra de britiske øer, men den reelle årsag til hele vikingetidens endelige afslutning!

Parlamentsvalg i Irland i dag

Parlamentsvalg med komplicerede regler og tæt opløb, hvor vinderen blandt andet får mulighed for at stå i spidsen for modtagelseskomiteen når Havhingsten fra Glendalough ankommer til Dublin i august.

af Mogens Engelund, 24. maj 2007

Valgplakater i Sydøst-Dublin!

Der er parlamentsvalg i Irland i dag, men på den lysegrønne ø mod vest er udsigterne til at få et hurtigt overblik over de næste fem års parlamentariske konstellation ikke nær så lysegrønne som udsigten ud af et dansk “normal-vindue”. Det er nu ikke fordi de politiske forhold er særligt komplicerede, selvom der er udsigt til et tæt løb mellem den siddende premierminister Bertie Ahern og oppositionsleder Enda  Kenny. Der er heller ikke de store ideologiske forskellige mellem deres to store midtsøgende partier, men efter ti år med Bertie Ahern (fra Irlands største parti Fianna Fáil) håber oppositionen at vælgerne har lyst til at få en ny leder. Til gengæld håber premierministeren (der i Irland betegnes som Taoisearch) på at vinde en tredje valgperiode efter at have præsteret en stærk økononomisk vækst i sin tid på posten.

Det – som først og fremmest er forskelligt fra Danmark – er et ganske kompliceret valgsystem, som gør optælling ganske omstændig. Derfor starter optællingen da også først i morgen tidlig efter at alle involverede har haft mulighed for en god nats søvn oven på valgdagens hektiske aktivitet.

Den hidtidige regering bestod af en centrum-højre koalition bestående af partierne Fianna Fáil (81 pladser) og Progressive Democrats (8 pladser), der har haft regeringsmagten siden 1992, først som mindretalsregering og siden 1997 flertalsregering. Regeringen har stort set fastholdt den samme politik i begge valgperioder. Læs mere på den irske regering officielle website.

Parlamentet (Houses of the Oireachtas) består af 2 kamre. An Dáil (underhus) med 166 medlemmer og det rådgivende Seanad (overhus) med 60 medlemmer. Dáil’ens sammensætning efter det seneste parlamentsvalg i 2002 blev: Fianna Fail (81), Fine Gael (31), Labour (21), Progressive Democrats (8), Green Party (6), Sinn Fein (5), Socialist Party (1) og andre/individuelle (13). Se en gennemgang af de enkelte partier på Paul-Frederik Bach’s website om Irland (en generel lidt ældre vurdering) samt en helt aktuel og opdateret gennemgang af de dominerende politiske partiers forhold til de politiske kerneområder sundhed, økonomi, kriminalitet, drugs, børnepasning, transport og uddannelse i artiklen “Six issues that will decide election” fra Irish Independent.

En af de seneste meningsmålinger gav regeringskoalitionen 41% af stemmerne, mens oppositionen i følge målingen stod til at få endnu flere, nemlig 43%. Derfor anses valget for først at blive afgjort på selve målstregen.

Nyheder fra valget kan bl.a. findes fra Google News: Irland samt fra en af de mest fremtrædende irske nyhedsmedier, dagbladet The Irish Times. Derudover er der næppe tvivl om at de danske medier løbende følger op på valget, og jeg vender tilbage med nyheder og vurderinger senere.

De bedste løbende opdateringer af parlamentsvalget findes hos på de specielle election-update websites hos de to store irske dagblade The Irish Times – Election 2007 samt hos Irish Independent, Election 2007 update.

Havhingsten fra Glendalough på årets første testsejladser

af Mogens Engelund, 6. maj 2007

For fulde sejl … i let bededagsvind!

– sejles surres efter endt sejlads!

Bededagsferiens gode vejr lokkede adskillige ned til havnen i Roskilde for at se Havhingstens nyfarvede og vikingestribede råsejl folde sig ud over fjorden.

Her tidligere i dag havde Havhingsten inviteret pressen på en tur med det smukt svungne vikingeskib. Hele min weekend var desværre for længst fuldt optaget, så jeg må forsøge at komme med på en senere sejlads. Jeg nåede dog ned på havnen, mens skibet fortsat var ude på fjorden og mandskabet fortsat var i fuld gang med at teste og fremvise skibets evner og manøvredygtighed. Selvom skibet er nok så smukt og elegant, så sejler det nu engang ikke af sig selv, men er helt og aldeles afhængig af det ombordværende mandskabs evner til at fungere som en samlet koordineret enhed, der er i stand til at tilpasse sig naturens luftigheder og overføre kraften herfra til det store rød-gule råsejl.

Det så – for mig at se – ud til at gå et sted mellem nogenlunde og rigtig fint indtil sidste kryds, hvorfra mandskabet skulle ro det sidste stykke ind til havnen. En “forkert” eller uforudset vind kom på tværs af råsejlet, og i stedet for at vende og fortsætte farten, blev Havhingsten tvunget baglæns. Den slags vinde på tværs af tilværelsen kender vi alle, og det så da heller ikke ud til at genere de ombordværende sponsorer og repræsentanter for pressen, som stort set alle er helt og aldeles positivt indstillet over for det enorme projekt det er at genskabe vikingetidens sejladser tværs over Nordsøen.

Der er foretaget adskillige af sådanne sejladser, og der er også foretaget sejladser over betydeligt længere distancer, men det er første gang at et så stort skib foretager en så lang rejse.

Roskilde Avis arrangerer i øvrigt i samarbejde med Trekking Bureauet en helt speciel læserrejse til Dublin i perioden 11.-16. august 2007, hvor der vil være mulighed for at stå ved kajen og modtage “Havhingsten fra Glendalough” når den lægger til efter en forhåbentlig vellykket sejlads over Nordsøen og norden om Skotland. Læs mere om Læserrejsen her (der er fortsat enkelte ledige pladser!).

– Havhingsten krydser her sammen med en af sine mindre “søskende” fjordens vande under Bededagsferiens testsejladser!

Havhingsten – teknik samt små og store detaljer!

af Mogens Engelund, 24. april 2007    –    HOME  –  Tilbage til forsiden!

Sejlkyndige har vurderet at “Havhingsten fra Glendalough” under ideelle omstændigheder kan skyde en fart på omkring 20 knob (det er faktisk godt 37 km i timen) og det er ganske meget for et sejlskib af denne type.

Det er dog ikke hidtil lykkedes at nå op på mere end omkring 15 knob (det er dog knap 28 km i timen), men såvel skib som besætning er fortsat unge, og der er endnu flere uprøvede muligheder for at trimme både skib, sejlføring og besætningens koordineringsevne så skibets manøvredygtighed og fart kan maksimeres.

Vendinger skal helst foregå uden at tabe for megen fart, men med en så lang vandlinie kan det være vanskeligt at foretage hurtige eller snævre vendinger uden at tabe fart. Det er et af de områder, der trænes rigtig meget i, og hvis man betragter vendingerne, så vil man ofte kunne se, at de kun sjældent foretages udelukkende ved drejning af ror og sejl, men at vendingen suppleres med støtte fra årerne. Det betyder, at rigtig mange gaster er involveret i en vending.

Havhingstens er forsynet med 2 x 30 årer, men de sidder næsten for tæt, så det er vanskeligt at ro med alle årer aktiveret uden at hver enkelt roer kommer til at genere den foran siddende og selv blive generet af den bagved siddende.

Dem, der tidligere har prøvet at være om bord på Havhingsten, har stort set alle bemærket skibets fleksibilitet og elasticitet. Blot ved at stå i den ene side af skibets forende eller bagende og gynge lidt, bevirkede at skibet vred sig under denne gyngen. Under Havhingstens gyngen henover bølgerne viste det sig at skibets vriden simpelthen var næsten for meget for skibets tekniske konstruktion, så naglerne skubbede sig simpelthen ud af deres leje. Nu kunne man synes at man da blot kunne se på erfaringerne fra det oprindelige skibsfund om konstruktionen, men desværre mangler netop disse dele fra det restaurede skibsvrag Skuldelev 2-4, som i realiteten er det vrag, som der var mindst bevaret fra (derudover var vraget brækket over i to dele, hvorfor man i første omgang antog at der var tale om to selvstændige skibsvrag). Blot omkring 25% er bevaret, og netop de dele, som evt. har været stabiliserende er ikke bevaret. Derfor har man her i foråret eksperimenteret og forsynet skibets for- og bagende med stabiliserende afstivninger i form af et par store egeplanker.

Skibet har plads til et mandskab på omkring 80 mand, og har formentlig kunnet medbringe helt op til 100 krigere uden den helt store bagage. Sommerens sejlads vil vise, hvor sødygtig skibskonstruktionen er under større afstande, men allerede erfaringerne fra sidste års store testsejlads over Kattegat og Skagerak til Sverige og Norge viste en stor sødygtighed.

Bygning af Havhingsten sammenlignet med vikingetidens langskibe

En af kilderne til bygning af de store langskibe er Olav Trygvessons Saga, som beretter om bygning af det legendariske langskib “Ormen hin Lange”, som godt kan have været af cirka samme størrelse som “Havhingsten”. Tidligere beregninger antog godt nok, at Ormen var en del længere, men denne antagelse var bl.a. baseret på at årene ikke var placeret så tæt ved hinanden som på Havhingsten. Men fundet af et endnu længere skib (på 36 meter) i 1997 under anlæggelsen af Museumsøen i Roskilde viste at man beherskede teknikken til bygning af rigtig store langskibe.

Sagaerne beretter, at “Ormen hin Lange” blev bygget på en vinter, hvilket blev anset for ganske enestående. Sagaerne beskriver byggeprocessens organisation således. Øverst stod en bygmester med det overordnede ansvar. Ansvaret for stævn og køl var uddelegeret til en stævnsmed, mens en række skibssmede stod for bygning af skibet. Dertil kom skovhuggere, der fældede de specielt udvalgte træer, planke- og glathuggere der huggede plankerne til samt generelle og specialiserede skibsværftsarbejdere, der stod for at flytte og organisere tømmer og planker samt fastgøre planker med træpløkke og søm.

Ifølge Vikingeskibsmuseet er der medgået omkring 27.0000 effektive arbejdstimer til bygning af Havhingsten (i perioden 2000-2004), men de vurderer at såfremt bygningen havde været baseret på en bygmester, 10 skibssmede og diverse medhjælpere, ville skibet kunne være bygget på omkring syv måneder. Dertil kommer produktion af tovværk, sejl, tjære og diverse udstyr, som må formodes at være produceret sideløbende. Det var på ingen måde hovedformålet med rekonstruktionen af langskibet “Havhingsten” at underlægge sig sådanne kvantitative formål. Det var i stedet det primære formål at afprøve de kendte skibsbygningsteknikker fra vikingetiden for at vurdere om disse var tilstrækkkelige til at kunne bygge en så stort skib, for dermed at afdække nogle at de mangler der fortsat eksisterer i vor viden om, hvordan de gjorde. At en af sidegevinsterne ved bygning af “Havhingsten” så afdækker, at det ikke blot er muligt, men at det også er muligt på den omtrentlige produktionstid, som datidens beretningerne fra Sagaerne beretter, gør blot projektet endnu mere sandsynligt og troværdigt, ligesom de foretagne vurderinger af arbejdsmetoder, m.m. udvier en bestandig større sandsynlighedsfaktor.

Når alt dette er præciseret, så er det ret indlysende, at det krævede både magt og rigdom at bygge, bemande og udruste et langskib. De langskibe, der omtales i sagaerne, er således også beskrevet som bygget af konger eller stormænd og i sidsnævnte tilfælde ofte på kongens bud. Udrustningen beskrives som omfattende og yderst værdifuld, for ud over våben og andre former for militærudstyr (sværd, buer, pile, spyd, økser, ringbrynjer og skjolde) var det af afgørende betydning for aktionens succes, at medbringe tilstrækkelige mængder af proviant, telte, tæpper og personligt udstyr.

De fleste gaster eller krigere medbragte formentlig eget våbenudstyr, men der var formentlig meget udstyr, der skulle efterses, repareres ligesom der utvivlsomt foregik en del nyanskaffelser. Dette indebar, at udrustningen af skibet involverede en bred skare af lokale håndværkere, deriblandt grovsmede, våbensmede, snedkere, buemagere, bødkere, vævere, agerbrugere, bryggere, slagtere og fiskere. Den generelle ordning om at en lang række familier var indskrevet til at stille en våbenfør mand til projektet indbar at presset på de store projekter blev bredt fordelt over en lang række familier, ofte en meget stor del af familierne i det kontrollerede lokalområde.

Havhingsten gled som smurt ud i sit rette element!

af Mogens Engelund, 14. april 2007

I strålende forsommer-solskin gled “Havhingsten fra Glendalough“ på lette fjed fra sin klargøringsplads på land ud i havnebassin’et ved Vikingeskibsmuseet. Det gik så hurtigt og let, at jeg slet ikke nåede frem så betids, at jeg kunne nå at få et foto af begivenheden. Men det var der masser af andre der fik, for et lille hav af mennesker fra nær og fjern var mødt frem for at iagttage begivenheden.

– så mangler vi bare masten, siger Ole

– så kom traktoren med masten!

– lidt til højre og lidt op!

– bare tryk den nedad!

Hovedpersonen selv – “Havhingsten” – er jo i sig selv ikke meget bevendt uden sin besætning, og mandskabet var sandelig også mødt talstærkt op. Det er ikke en begivendhed, der forløber succesrigt uden stor organisering. Som Claus Christiansen – økonomiansvarlig og aktiv deltager i projektet – fremhæver, så er det efter sejladser med Havhingsten blev helt klart, at vikingernes sejsererfaring var forbundet med en stærk organisering, for “…det er simpelthen nødvendigt at i hvert fald mindst de 45 af besætningen ved nøjagtigt, hvad der skal gøres, hvordan det skal ske, og hvornår!” – Det betyder, at ud af en besætning på godt 80 mand, er det helt afgørende at omkring to trediedele er velbevandrede i håndtering af skibet.

Med en længde på 30 meter og en bredde på godt 4 meter er Havhingstens manøvredygtighed snævert forbundet med mandskabets evner til at håndtere det enorme 120 m2 store sejl. Der skal ikke mange fejl til at få skibet til at miste fart og evt. gå nærmest helt i stå. Under vendinger i forbindelse med kryds-sejlads kræves et gnidningsfrit samarbejde fra omkring 30 erfarne gaster til at styre skibet og håndtere sejlet.

I løbet af lørdagen gik alt som smurt. Skibet blev lastet med en ballast på omkring 6 tons sten, der placeres strategisk midskibs, hvilket øger manøvredygtighed under vendinger. Derefter blev masten monteret, men som en af dagens eneste opgaver skete det med anvendelse af mere moderne teknologi end vikingerne rådede over. Masten blev nemlig monteret i liggende stilling ved hjælp af en kran. Derefter blev den så hejst af talrige hjælpsomme hænder fra skibets mange fremmødte gaster.

Under hele eftermiddagen var der “…smil over hele kajen!”. Ole, en af gasterne fra “halsen” af Havhingsten havde i dagens anledning bagt en skøn kage, der virkelig smurte vendingerne hos bl.a. den skrivende presse. Ole var også med under sidste års prøvesejlads til bl.a. Norge, og han glædede sig virkelig til turen, selvom han godt kunne være betænkelig over den lange sejlads over Nordsøen. Men det var datidens rejsende formentlig også, selvom de dengang næppe var i stand til at forestille sig den hjælp, som moderne navigationsudstyr, opdaterede søkort og satellit-baserede vejrudsigter kan bidrage med på en sådan tur.

Sikkerheden er altid i top, men på trods heraf er der altid usikkerhedsmomenter. Ikke mindst det store træk hen over Nordsøen, som specielt for de mange mindre sejlererfarne er den del af rejsen de både ser frem til, men også er lidt bekymrede for. Men som det hele ser ud i øjeblikket – og baseret på erfaringerne fra sidste års prøvesejlads – så forekommer det som overvejende sandsynligt, at skibet vil være under konstant overvågning undervejs. Der er flere muligheder for alternativer ruter til krydsning af Nordsøen, og – sidst, men ikke mindst – der er tid nok!

Under sidste års prøvesejlads var opmærksomheden fra medierne enorm, og der var et konstant press (!) for at få de mest aktuelle og mediemæssigt mest anvendelige reportager ud af  Havhingsten ankomst til diverse større og mindre byer og anlægssteder. Under sommerens sejlads vil medieernes opmærksom formentlig blive flerdoblet, og det forekommer allerede som sandsynligt, at opmærksomheden omkring sejladsen vil være større end den opmærksom, der gennemsnitligt er blevet det langt større “Galathea-3” projekt til del.

Andre af vikingehavnens mange fartøjer udnyttede muligheden og opmærksomheden fra de mange fremmødte til at lufte sejlene, bl.a. det elegante skib “Helge Ask“, som sejles og vedligeholdes af et bådelaug, der i øjeblikket har omkring 60 medlemmer. Men som et af laugsmedlemmerne udtalte, så er interesserede “…velkommen til at komme med på en af de ugentlige sejladser”. Hvis du vil vide mere, så kig på linket til Vikingeskibslauget Helge Ask. Her kan du finde informationer om hvornår sejladserne finder sted (som regel torsdag aften), og om hvordan man kommer med.

Helge Ask er en kopi af skibet “Skuldelev 5” fra Vikingeskibsmuseet, og der kræves en besætning på op til 30 mand for at bemande og sejle skibet. Det er ca. 18 meter langt og omkring 2,5 meter bredt, og er et ganske hurtigt skib uanset om det sejler for sejl eller for årer. Samtidig er det yderst velegnet til sejlads i de lavvandede danske farvande, da det fuldt bemandet kun stikker omkring en halv meter. Skibet kan derfor uden besvær sejle næsten helt op på stranden. Der findes en god beskrivelse f skibet og den historiske sammenhæng det indgik i, i et papir fra Vikingskibsmuseets skoletjeneste “Skuldelev 5 – Det lille langskib“ (pdf-fil – 4 sider).

En sammenligning mellem netop den 18 meter lange “Helge Ask” og “Havhingsten fra Glendalough” er faktisk ikke helt ved siden af. For selv om Havhingsten er 30 meter lang, kræver den også en bemanding på ikke mindre end 80 mand, og det er langt mere end det dobbelt af den bemanding, der er mulighed for på “Helge Ask”. Selvom havhingsten er bredere, betyder det også, at hvis den skal sejles ved hjælp af årer, sidder man alligevel betydeligt tættere, end man gør i “Helge Ask”. En hurtig formodning lader ane, at Havhingsten først og fremmest er et promenadeskib, der skal imponere, kombineret med at det også kan fungere som et ganske frygtindgydende troppetransportskib samt et skib, der kan vise sig eminent til at forcere større strækninger over åbent hav. Det sidste vil sommerens sejlads formentlig kunne afdække. Men under alle omstændigheder er Havhingstens årer først og fremmest til at imponere synet med. Skibet er først og fremmest effektivt når det drives frem af det imponerende 120 m2 store nyfarvede sejl. Når skibet roes med alle årer, kommer roerne simpelthen til at genere de omkringsiddende. Derfor må man formode, at skibet fortrinsvis har været anvendt som et imponerende sejlførende skib.

Hvis det senere skulle lykkes mig at komme med på en af opvarmnings-sejladserne, vil jeg selvfølgelig refere indgående fra sejladsen.

Havhingsten næsten forårsklar!

af Mogens Engelund

Her i det skiftende aprilvejr, hvor kølig blæst har fejet den lune start på april af banen – forhåbentligt blot midlertidigt – ja, så har Havhingsten fået fjernet sit vinterdækken. Og i påskedagene har der på trods af det lidt kølige vejr været livlig travlhed omkring skibet, der fortsat ligger på land ud for Vikingeskibsmuseet.

Klargøringen er i fuld gang, for- og bagenden af skibet er i færd med at blive stivet af, så skibet ikke arbejder lige så meget med bølgerne, som under sidste års sejlads over Kattegat og Skagerak. Dengang var skibets fleksibilitet så livlig at mange træpløkke arbejdede sig løse og måtte hamres på plads af de bådebyggere, der konstant var ombord på skibet. Det var forventet at det lange smidige fartøj ikke blot skar sig vej gennem bølgerne, men i en vis udstrækning også ville følge bølgernes bevægelser, men at det bevægede sig så meget som tilfældet var, kom som lidt af en overraskelse. Derfor er det nu stivet af, så det under sommerens sejlads vil give sig mindre.

Det store sejl, der sidste år var naturfarvet, har der været arbejdet hårdt med. Der er blevet indhentet erfaringer fra andre dele af Europa, der har resulteret i, at sejlet i år vil blive langt mere iøjenfaldende med gule og røde striber, selvfølgelig baseret på naturligt forekommende farvestoffer. Både den røde og den gule farve er okkerbaserede, og altså den gruppe af farver, der betegnes jordfarver, og det farvetyper, som vikingerne havde (mulighed for at have) kendskab til.

Årets søsætning af Havhingsten fra Glendalough er efterhånden nært forestående, og den vil foregå i weekenden 14.-15. april, og begivenheden vil utvivlsom blive fuldt af mange interesserede blikke. Den planlagte sommersejlads gør formentlig ikke interessen mindre – snarere tværtimod.

Læs mere om klargøringen af Havhingsten og meget mere på Havhingstens egen hjemmeside www.havhingsten.dk.

Irske forfattere

af Mogens Engelund

Antallet af irske forfattere er ganske overvældende, og jeg har lagt fra overblik over den irske litteratur. Derfor har jeg søgt hjælp hos Irish Writers Online og med tilladelse fra dem anvendt deres meget stor liste over irske forfattere, digtere, dramatikere, m.m. Fra hver enkelt forfatter er der link til en mindre oversigt over den pågældende forfatter fra Irish Writers Online. En del af disse forfatteres værker er oversat til dansk, og jeg vil løbende registrere dele af den irske litteratur på siden “3 – Litteratur“ i takt med at jeg selv får læst og bladret bøgerne igennem. Jeg håber at oversigten kan være til nytte for jer, der ønsker at stifte bekendtskab med den irske litteratur. De *)-mærkede forfattere er ikke-irere, som ifølge Irish Writers Online dog er så nært tilknyttet irske traditioner, at de har valgt at medtage dem. – God læsning!

A

Agee, Chris – digter *)
Alioth, Gabrielle – romanforfatter & novelleforfatter *)
Allen, Fergus – digter
Arthur, Chris – essayist
Augustin, Michael – digter *)
Azadeh, Carol – novelleforfatter

B

Baker, Keith – romanforfatter
Bannister, Ivy – novelleforfatter, autobiographer, skuespilforfatter & digter
Banville, John – romanforfatter & skuespilforfatter
Banville, Vincent – romanforfatter & skuespilforfatter
Bardwell, Leland – digter, dramatiker, romanforfatter
Barrett, Anne – manuskriptforfatter, skuespilforfatter
Barry, Sebastian – dramatiker, digter, romanforfatter
Bateman, Colin – romanforfatter
Beckett, Samuel – digter, dramatiker , romanforfatter og litteraturkritiker
Behan, Brendan – digter, novelleforfatter, dramatiker & essayist
Beirne, Gerard – digter, romanforfatter & novelleforfatter
Berkeley, Sara – digter, novelleforfatter & romanforfatter
Bhatt, Sujata – digter *)
Binchy, Chris – romanforfatter
Binchy, Dan – romanforfatter
Binchy, Maeve – romanforfatter & novelleforfatter
Boland, Eavan – digter, litteraturkritiker
Boland, Rosita – digter, rejseskribent
Bolger, Dermot – digter, romanforfatter, dramatiker
Boran, Pat – digter, novelleforfatter
Bourke, Angela – novelleforfatter
Bourke, Eva – digter
Boyne, John – romanforfatter & novelleforfatter
Bowen, Elizabeth – romanforfatter & novelleforfatter
Boylan, Clare – novelleforfatter & romanforfatter
Breathnach, Colm – file
Breathnach, Pádraic – forfatter
Branley, Mary – digter
Brennan, Jimmy – romanforfatter, novelleforfatter, manuskriptforfatter og digter
Brennan, Deirdre – digter
Brennan, Maeve – novelleforfatter
Brennan, Rory – digter
Brett, Heather – digter
Broderick, John – romanforfatter & litteraturkritiker
Broderick, Sonja – digter
Brophy, Catherine – romanforfatter og manuskriptforfatter
Broe, Christine – digter
Brosnan, Meredith – romanforfatter
Brown, Christy – autobiographer, romanforfatter & digter
de Laittre Browne, Corinne – romanforfatter, non-fiction forfatter *)
Bryce, Colette – digter
Burnside, Sam – digter
Bushe, Paddy – digter
Butler, Hubert – essayist
Byrne, Mairead – digter
Byron, Catherine – digter

C

Cafferky, Tony – romanforfatter & skuespilforfatter
Callaghan, Louise C. – digter
Callaghan, Mary Rose – romanforfatter, novelleforfatter & biographer
Campbell, Siobhán – digter
Cannon, Moya – digter
Carr, Marina – dramatiker
Caroll, Paul Vincent – skuespilforfatter og manuskriptforfatter
Cary, Joyce – romanforfatter & digter
Casey, Kevin – romanforfatter
Casey, Philip – digter, romanforfatter, dramatiker
Carleton, William – romanforfatter og novelleforfatter
Carnduff, Thomas – digter & skuespilforfatter
Carson, Ciaran – digter & non-fiction
Cashman, Seamus – digter & editor
Chapman, Patrick – digter
Cheasty, James – romanforfatter og skuespilforfatter
Cimino, Glenda – digter
Clamp, Paula – romanforfatter
Clarke, Austin – digter & skuespilforfatter
Clarkin, Sean – digter
Clear, Christine – romanforfatter
Cleeve, Brian – digter & romanforfatter
Clifton, Harry – digter
Coady, Michael – digter
Coffey, Brian – digter
Colfer, Eoin – romanforfatter
Coll, Mary – digter
Coll Rua, Mael – performance digter
Collins, Michael – novelleforfatter og romanforfatter
Colum, Padraic – digter, skuespilforfatter, novelleforfatter, romanforfatter & børnebogsforfatter
Conlon, Evelyn – romanforfatter & novelleforfatter
Connaughton, Shane – novelleforfatter, film-manuskriptforfatter & skuespilforfatter
Connolly, John – romanforfatter
Connolly, Kieron – romanforfatter
Connolly, Susan – digter
Considine, June – romanforfatter & børnebogsforfatter
Cooke, Emma – novelleforfatter, romanforfatter
Connaughton, Shane – novelleforfatter, film-manuskriptforfatter & skuespilforfatter
Corrigan, Michael – novelleforfatter, romanforfatter *)
Cotter, Patrick – digter
Cowman, Ros – digter
Cronin, Anthony – digter, romanforfatter & biographer
Cross, Eric – biographer & novelleforfatter
Cullen, Carmen – digter & dramatiker
Cullen, Leo – novelleforfatter
Cunningham, Peter – romanforfatter
Cully, Kevin – romanforfatter
Cunningham, Tim – digter
Curtis, Tony – digter

D

deFreine, Celia – digter, litteraturkritiker, dramatiker og manuskriptforfatter
de Paor, Louis – forfatter
Dáibhís, Bríd – forfatter
Daly, Ita – novelleforfatter og romanforfatter
D’Arcy, Margaretta – skuespilforfatter & non-fiction skribent
Davison, Philip – romanforfatter, skuespilforfatter & manuskriptforfatter
Davitt, Michael – digter
Dawe, Gerald – digter & litteraturkritiker
de Freine, Celia – digter, dramatiker & manuskriptforfatter
Deane, John F. – digter og romanforfatter
Deane, Seamus – digter, romanforfatter & litteraturkritiker
Deeley, Patrick – digter
Deevy, Teresa – skuespilforfatter
Delaney, Frank – romanforfatter, historie-ekspert
Delanty, Greg – digter
Derham, Roger – romanforfatter & børnebogsforfatter
Devlin, Anne – novelleforfatter, skuespilforfatter & manuskriptforfatter
Devlin, Denis – digter
Devlin, Martina – romanforfatter
Ní Dhomhnaill, Nuala – forfatter
Ní Dhuibhne, Eilis – novelleforfatter & romanforfatter
Dillon, Eilís – romanforfatter
Donleavy, JP – romanforfatter, dramatiker, non-fiction skribent & autobiographer
Donnelly, Neil – skuespilforfatter
Donoghue, Emma – romanforfatter & skuespilforfatter
Donaldson, Moyra – digter
Donovan, Gerard – digter & romanforfatter
Donovan, Katie – digter, essayist & romanforfatter
Dorcey, Mary – digter & romanforfatter
Dorgan, Theo – digter
Doyle, Mogue – romanforfatter
Doyle, Paddy – autobiographer
Doyle, Roddy – romanforfatter, dramatiker & film-manuskriptforfatter
Doyle, Rose – romanforfatter
Duffy, Katherine – digter
Dunne, Catherine – romanforfatter
Durcan, Paul – digter
Dwyer Hickey, Christine – romanforfatter

E

Edgeworth, Maria – romanforfatter
Egan, Ann – digter
Egan, Desmond – digter
Ellis, Conleth – digter & romanforfatter
Enright, Ann – novelleforfatter, romanforfatter
Ennis, John – digter
Evans, Martina – digter & romanforfatter

F

Faller, Kevin – digter & romanforfatter
Fallon, Padraic – digter
Fallon, Peter – digter & publisher
Farrell, Bernard – skuespilforfatter
Fanning, Gerard – digter
Fiacc, Padraic – digter
Fitzgerald, Anne – digter
FitzGerald-Petri, Trisha – romanforfatter
FitzMaurice, Gabriel – digter, essayist, anthologist & børnebogsforfatter
FitzPatrick Simmons, Janice – digter
Flanagan, Thomas – romanforfatter & litteraturkritiker *)
Flynn,Leontia – digter
Flynn, Mannix – romanforfatter & skuespilforfatter
Foley, Catherine – forfatter
Foster, Aisling – romanforfatter
French, Tom – digter
Friel, Brian – novelleforfatter & skuespilforfatter

G

Galvin, Patrick – digter, skuespilforfatter & autobiographer
Gallagher, Miriam – skuespilforfatter, romanforfatter & manuskriptforfatter
Gallagher, Owen – digter
Gebler, Carlo – romanforfatter, rejse-skribent, børnebogsforfatter og manuskriptforfatter
Gebler, Ernest – romanforfatter, skuespilforfatter og manuskriptforfatter
Givans, Ray – digter
Glavin, Anthony – novelleforfatter & romanforfatter
Glavin, Anthony – digter
Golden, Frank – digter & romanforfatter
Goldsmith, Oliver – skuespilforfatter, romanforfatter, digter, essayist, dramatiker
Graham, Brendan – romanforfatter
Granier, Mark – digter
Greacen, Robert – digter & autobiographer
Gregory, Lady Augusta – skuespilforfatter & folklorist
Gregory, Jarlath – romanforfatter
Grennan, Eamon – digter & litteraturkritiker
Groarke, Vona – digter

H

Hamilton, Hugo – novelleforfatter, romanforfatter
Hanley, Gerald – romanforfatter
Hanley, James – skuespilforfatter, novelleforfatter & romanforfatter
Hanna, Davoren – digter
Hardie, Kerry – digter
Harding, Michael – dramatiker & romanforfatter
Harte, Jack – digter, novelleforfatter, og romanforfatter
Harte, Lara – romanforfatter
(Le Marquand) Hartigan, Ann – digter & dramatiker
Hartnett/Ó hAirtnéide, Michael/Micheál – digter, forfatter & oversætter
Harvey, Francis – digter & skuespilforfatter
Harrs, Norma – romanforfatter, short storywriter & skuespilforfatter
Haverty, Anne – romanforfatter
Hayes, Katy – novelleforfatter, dramatiker & romanforfatter
Hayes, Trudy – novelleforfatter, dramatiker
Hayman, Carole – romanforfatter, novelleforfatter, TV-dramatiker *)
Healy, Dermot – digter, novelleforfatter & romanforfatter
Healy, Randolph – digter
Heaney, Seamus – digter, essayist & dramatiker
Hewitt, John – digter
Higgins, Aidan – romanforfatter & autobiographer
Higgins, Kevin – digter
Higgins, Michael D. – digter
Higgins, Rita Ann – digter & skuespilforfatter
Hogan, Desmond – novelleforfatter og romanforfatter
Hughes, Declan – skuespilforfatter
Hughes, John – digter
Hutchinson, Pearse – digter, oversætter

I

Iremonger, Valentin – digter

J

Jankowsky, Peter – oversætter & essayist
Jenkinson, Biddy – digter
Johnston, Fred – digter
Johnston, Jennifer – romanforfatter & skuespilforfatter
Johnston, Denis – skuespilforfatter
Jones, Marie – skuespilforfatter
Jordan, John – digter, novelleforfatter & essayist
Jordan, Neil – romanforfatter, novelleforfatter & film-maker
Joyce, James – digter, romanforfatter & skuespilforfatter
Joyce, Trevor – digter
Judge, Michael – romanforfatter, skuespilforfatter og novelleforfatter

K

Kavanagh, Patrick – digter, & romanforfatter
Keady, Walter – romanforfatter
Keane, John B. – digter, romanforfatter & dramatiker
Keane, Molly – romanforfatter & dramatiker
Keegan, Claire – novelleforfatter
Kell, Richard – digter
Kelly, John – romanforfatter
Kelly, Rita – digter og novelleforfatter
Kelly, Maeve – romanforfatter & novelleforfatter
Keenan, Brian – romanforfatter & autobiographer
Kennedy, Conan – romanforfatter & non-fiction writer
Kennelly, Brendan – dramatiker, digter & romanforfatter
Kenny, Adrian – romanforfatter, novelleforfatter og rejse-skribent
Kerr, Michael – autobiographer
Keyes, Marian – romanforfatter
Kiely, Benedict – romanforfatter og novelleforfatter
Kiely, David M. – fiction og non-fiction skribent
Kiely, Kevin – romanforfatter og digter
Killeen, Ger – digter
Kilroy, Claire – romanforfatter
Kilroy, Thomas – skuespilforfatter og romanforfatter
King, Noel – digter og novelleforfatter
Kinsella, Thomas – digter, oversætter og anthologist
Kudryavitsky, Anatoly – digter, fiction writer og oversætter

L

Langan, Brian – romanforfatter
Lavin, Mary – novelleforfatter & romanforfatter
Leland, Mary – novelleforfatter & romanforfatter
Leonard, Hugh – skuespilforfatter
Lendennie, Jessie – digter & publisher
Levine, June – romanforfatter og non-fiction skribent
Leyden, Brian – novelleforfatter, romanforfatter & memoirist
Liddy, James – digter
Liddy, John – digter
Logue, Antonia – romanforfatter
Longley, Michael – digter
Lucy, Sean – digter
Lynch, Brian – digter, dramatiker & manuskriptforfatter
Lynch, Liam – dramatiker & romanforfatter
Lynch, Thomas – digter & essayist

M

MacAnna, Ferdia – romanforfatter
Pádraig Mac Fhearghusa – file
MacGreevy, Thomas – digter, litteraturkritiker & kunsthistoriker
MacIntyre, Tom – digter, dramatiker og forfatter
MacKenna, John – novelleforfatter og romanforfatter
MacLaverty, Bernard – novelleforfatter, romanforfatter & filmwriter
MacMahon, Bryan – novelleforfatter, romanforfatter & dramatiker
MacNeice, Louis – digter, oversætter, litteraturkritiker, skuespilforfatter
Mac Uistin, Liam – romanforfatter og dramatiker
Mhac an tSaoi, Máire – digter
McAuley, James J. – digter & dramatiker
McCabe, Eugene – skuespilforfatter, novelleforfatter og romanforfatter
McCabe, James – digter
McCloskey, Molly – novelleforfatter og romanforfatter
McCann, Colum – novelleforfatter & romanforfatter
McBreen, Joan – digter
McCardle, J. Ardle – romanforfatter
McCabe, Patrick – romanforfatter
MacCarthy, Catherine Phil – digter
McCarthy, Thomas – digter, romanforfatter
McCormack, Mike – novelleforfatter & romanforfatter
McDonagh, Martin – dramatiker
McDonagh, Philip – digter
McDonagh, Terry – digter, dramatiker
Peter McDonald – digter, litteraturkritiker
McFadden, Hugh – digter, editor
McFadden, Roy – digter
McGahern, John – novelleforfatter, romanforfatter & dramatiker
McGinley, Patrick – romanforfatter
McGovern, Iggy – digter
McGrath, Eamonn – romanforfatter
McGuckian, Medbh – digter
McGuinness, Frank – digter & dramatiker
McIntyre, Hazel – romanforfatter & memoirist
McKiernan, Ethna – digter *)
McKinney, Blánaid – novelleforfatter & romanforfatter
McLaverty, Michael – novelleforfatter & romanforfatter
McLoughlin, Nigel – digter
McLoughlin, Thomas – skuespilforfatter
McNamee, Eoin – romanforfatter, novelleforfatter
McNulty, Ted – digter
McPherson, Conor (var.MacPherson) – skuespilforfatter & film maker
Macken, Walter – dramatiker, romanforfatter & novelleforfatter
Madden, Aodhan – dramatiker & novelleforfatter
Madden, Deirdre – romanforfatter
Maguire, Aisling – novelleforfatter & romanforfatter
Malone, Martin – novelleforfatter & romanforfatter
Mahon, Derek – digter & oversætter
David Marcus – romanforfatter, anthologist, editor & autobiographer
Martin, Emer – romanforfatter
Mathews, Aidan – digter, novelleforfatter, skuespilforfatter og romanforfatter
Maude, Caitín – digter & dramatiker
Maxton, Hugh – digter og essayist
Medbh, Máighréad – digter
Meehan, Paula – digter, dramatiker
Millar, Cormac – romanforfatter
Mills, Billy – digter
Mills, Geraldine – digter & novelleforfatter
Mills, Lia – romanforfatter
Millar, Sam – romanforfatter & autobiographer
Mitchell, Gary – dramatiker
Molloy, Frances – romanforfatter
Molloy, MJ – skuespilforfatter
Monahan, Sean – romanforfatter
Monahan, Noel – digter
Montague, John – digter, romanforfatter &essayist
Mooney, Martin – digter
Mooney, Matt – digter
Moore, Brian – romanforfatter
Moore, George – romanforfatter, skuespilforfatter & essayist
Moran, Stephen – novelleforfatter
Morgan, Tom – digter
Moriarty, John – digter & philosopher
Moriarty, Sinead – romanforfatter
Morrissy, Mary – romanforfatter, novelleforfatter
Morrissey, Sinéad – digter
Morrison, Danny – romanforfatter & skuespilforfatter
Moxley, Gina – skuespilforfatter
Mulkerns, Helena – novelleforfatter
Mulkerns, Val – novelleforfatter & romanforfatter
Mullan, Pat – digter & romanforfatter
Muldoon, Paul – digter
Murdoch, Iris – romanforfatter, digter, skuespilforfatter & philosopher
Murphy, Aidan – digter
Murphy, David – novelleforfatter & romanforfatter
Murphy, Dervla – autobiographer, travel writer
Murphy, Gerry – digter
Murphy, Jimmy – skuespilforfatter
Murphy, Marian – romanforfatter
Murphy, Michael – digter
Murphy, Paul – digter
Murphy, Tom – skuespilforfatter & romanforfatter
Murphy, Richard – digter
Murray, Paul – digter

N

Newman, Joan – digter
Newmann, Kate – digter
Nic Aodha, Colette – géarscéalaí & file
Ní Aonghusa, Cláir – romanforfatter
Ní Chonchúir, Nuala – digter & fiction writer
Ní Chuilleanáin, Eiléan – digter
Ní Ghallchóir, Colette – forfatter og skribent
Ní Ghlinn, Áine – digter
Ní Mhóráin, Bríd – digter
Norton, Jim – digter
Nolan, Christopher – autobiographer, digter & romanforfatter
Norrington, Alison – romanforfatter

O

O’Brien, Edna – romanforfatter og novelleforfatter
O’Brien, Flann – romanforfatter, skuespilforfatter & satirist
O’Brien, George – memoirist
O’Brien, Jean – digter
O’Brien, Kate – romanforfatter, travel writer & biographer
Ó Cadhain, Máirtín – novelle- og romanforfatter
O’Callaghan, Conor – digter
O’Callaghan, Julie – digter
O’Casey, Sean – skuespilforfatter & autobiographer
O’Connell, Fergus – romanforfatter
O’Connor, Clairr – digter, skuespilforfatter og romanforfatter
O’Connor, Conleth – digter, skuespilforfatter & romanforfatter
O’Connor, Frank – novelleforfatter, romanforfatter, autobiographer & litteraturkritiker
O’Connor, Joseph – romanforfatter, novbelleforfatter, humorist
O’Connor, Karen – digter & novelleforfatter
O’Connor, Tommy Frank – romanforfatter
O’Connor, Ulick – biographer, digter og skuespilforfatter
O’Dea, Michael – digter
Ó Díreáin, Máirtín – digter
O’Doherty, Brian – romanforfatter & litteraturkritiker
O’Donnell, Mary – digter, novelleforfatter, romanforfatter
O’Donavan, Síofra – romanforfatter
O’Donnell, John – digter
O’Donnell, Peadar – romanforfatter & skuespilforfatter
O’Donoghue, Bernard – digter
O’Donoghue, Gregory – digter
O’Donoghue, Mary – digter
O’Driscoll, Ciaran – digter
O’Driscoll, Dennis – digter
Gréagóir Ó Dúill – file
O’Dwyer, Tony – digter
O’Faolain, Julia – novelleforfatter, romanforfatter, editor & oversætter
O’Faoláin, Sean – novelleforfatter, romanforfatter, editor & biographer
O’Flaherty, Liam – novelleforfatter & romanforfatter
Ó Floinn/O’Flynn, Críostóir/Christoir – dramatiker, digter, forfatter & oversætter
O’Gaora, Colm – novelleforfatter & romanforfatter
O’Grady, Desmond – digter & oversætter
O’Hagan, Sheila – digter
O’Loughlin, Michael – digter, novelleforfatter & romanforfatter
O’Mahony, Nessa – digter
O’Malley, Ernie – non-fiction skribent
O’Malley, Mary – digter
Ó Muirthile, Liam – digter og forfatter
O’Neill, Joseph – romanforfatter
O’Reilly, Caitriona – digter
O’Reilly, Patricia – romanforfatter
O’Reilly, Sean – novelleforfatter
O’Riordan, Kate – romanforfatter, skuespilforfatter og television manuskriptforfatter
O’Rourke, TS – romanforfatter
O’Siadhail, Micheal – digter
ÓSearcaigh, Cathal – digter og dramatiker
Ó Snodaigh, Pádraig – digter og forfatter
O’Sullivan, Derry – digter
Ó Tuama, Seán – digter, forfatter og dramatiker
O’Toole, Fintan – biographer og litteraturkritiker
Ó Tuairisc/Watters, Eoghan/Eugene – digter, forfatter og dramatiker
Ormsby, Frank – digter & editor
Owens, Damien – romanforfatter

P

Padel, Ruth – digter & non-fiction skribent *)
David Park – romanforfatter
Stewart Parker – skuespilforfatter
Parsons, Julie – romanforfatter
Patterson, Glenn – romanforfatter
Payne, Basil – digter & skuespilforfatter
Perry, Paul – digter
Phelan, Tom – romanforfatter
Plunkett, James – novelleforfatter, romanforfatter, film-manuskriptforfatter & essayist
Power, Suzanne – romanforfatter
Prunty, Morag – romanforfatter
Purcell, Deirdre – romanforfatter

Q

Quarton, Marjorie – romanforfatter og non-fiction skribent
Quigley, Patrick – romanforfatter
Quinn, Bob – romanforfatter, non-fiction skribent& film-maker
Quinn, Justin – digter
Quinn, Niall – romanforfatter & dramatiker

R

Rancourt, Jaques – digter, essayist & oversætter *)
Redmond, John – digter
Rice, Adrian – digter
Ridgway, Keith – novelleforfatter & romanforfatter
Reidy, Gerard – digter
Riordan, Maurice – digter
Roche, Billy – romanforfatter & dramatiker
Ronan, Frank – romanforfatter
Rooney, Padraig – digter, novelleforfatter & romanforfatter
Rosenstock, Gabriel – forfatter og oversætter
Rowley, Rosemarie – digter, essayist og pamphleteer
Russell, George William Russell (Æ) – digter
Russell, Mary – rejse-skribent & novelleforfatter
Ryan, James – romanforfatter
Ryan, Liz – romanforfatter
Hugh Fitzgerald Ryan – romanforfatter

S

Salzman, Eva – digter *)
Scoltock, Jack – børnebogsforfatter
Scully, Maurice – digter
Sexton, John W. – digter & manuskriptforfatter
Shaw, George Bernard – romanforfatter, skuespilforfatter & kommentator
Sheehan O’Connor, Kathleen – romanforfatter
Sheehan, Eileen – digter
Sheehan, Ronan – romanforfatter, novelleforfatter
Sheridan, Jim – skuespilforfatter, manuskriptforfatter og film-director
Sheridan, John D. – romanforfatter, novelleforfatter, digter og humorist
Sheridan, Peter – skuespilforfatter, memorist og romanforfatter
Simmons, James – digter, skuespilforfatter, editor & sangskriver
Sirr, Peter – digter
Skinner, Knute – digter *)
Slade, Jo – digter
Smith, Michael – digter, oversætter & publisher
Smith, Paul – romanforfatter & dramatiker
Smith, Sydney Bernard – digter, skuespilforfatter & romanforfatter
Smyth, Gerard – digter
Smyth, Damian – digter & skuespilforfatter
Somers, Dermot – novelleforfatter, non-fiction skribent & manuskriptforfatter
Stern, James – romanforfatter, novelleforfatter & oversætter
Sterne, Lawrence – romanforfatter
Stevens, James – digter & forfatter
Steppe, Lisa – digter, folklorist, novelleforfatter & romanforfatter *)
Stoker, Bram – novelleforfatter & romanforfatter
Strong, Eithne – digter/file, novelleforfatter & romanforfatter
Stuart, Francis – digter, dramatiker & romanforfatter
Sullivan, Breda – digter
Sweeney, Eamonn – romanforfatter
Sweeney, Matthew – digter og forfatter
Swift, Jonathan – forfatter
Synge, John Millington – digter og dramatiker

T

Thompson, Neville – romanforfatter, skuespilforfatter & manuskriptforfatter
Thompson, Kate – romanforfatter for børn og voksne
Tinley, Bill – digter
Tóibín, Colm – romanforfatter & non-fiction skribent
Toman, Edward – romanforfatter
Tracy, Honor – romanforfatter
Traynor, Sean – digter, & romanforfatter for børn
Tremayne, Peter – romanforfatter & novelleforfatter
Trevor, William – novelleforfatter, skuespilforfatter & romanforfatter
Troy, Una – novelleforfatter, skuespilforfatter & romanforfatter
Tuomey, Nesta – romanforfatter, skuespilforfatter & novelleforfatter
Tynan, Katharine – digter, romanforfatter, skuespilforfatter & novelleforfatter

V

Valentine, Jean – digter *)

W

Wall, Eamonn – digter og litteraturkritiker
Wall, Mervyn – romanforfatter, novelleforfatter & skuespilforfatter
Wall, William – digter, novelleforfatter, & children’s romanforfatter
Walsh, Catherine – digter
Walsh, Michael – digter
Watters, Eugene – digter & novelleforfatter
Weir, Anthony – digter
Wheatley, David – digter
Whelan, Gerald – børnebogsforfatter og romanforfatter
White, Victoria – novelleforfatter
Wilde, Oscar – digter, novelleforfatter, romanforfatter & skuespilforfatter
Wiley, Enda – digter
Williams, Caroline – romanforfatter
Williams, Niall – romanforfatter
Wilson, Robert McLiam – romanforfatter
Woods, Joseph – digter
Woods, MacDara – digter
Woods, Vincent – digter & skuespilforfatter
Wynne-Jones, Grace – romanforfatter & novelleforfatter

Y

Yeats, William Butler – digter, skuespilforfatter, essayist & autobiographer

Æ

Æ (George William Russell) – digter
Oversigten er ligesom resten af Irish Writers Online website tilknyttet en Creative Commons Licens.

Vejret i Dublin

af Mogens Engelund, 8. april 2007

Skal man rejse til Dublin eller andre steder i Irland er det ikke så dårligt at være lidt forberedt på vejret på disse kanter. Sammenlignet med Danmark er vinteren generelt mildere, mens sommermånederne er en smule køligere end her. Der kommer lidt mere nedbør i Irland end i Danmark og det er sammen med klimaet og specielt de milde vintre med til at gøre Irland til den velkendte “grønne ø”. Jeg har indhentet klimadata fra Dublin og selv om noget af det sværeste at spå om er vejret – ikke mindst vejret i morgen! – så er det slet ikke så dårligt at anvende disse tal som en rettesnor når kufferten skal pakkes.

	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec
Rekordhøj temp. C	14	17	21	22	25	29	30	27	25	24	18	17
Max. temperatur C	8	8	10	13	15	18	20	19	17	14	10	8
Min. temperatur C	1	2	3	4	6	9	11	11	9	6	4	3
Rekordlav temp. C	-12	-10	-9	-5	-6	1	3	2	-1	-4	-7	-9
Solskinstimer daglig	2	3	3	5	6	6	5	5	4	3	2	2
Rel. luftfugtighed %	88	86	82	76	75	76	78	80	83	85	88	88
Nedbør pr. måned, mm	67	55	51	45	60	57	70	74	72	70	67	74
Dage med nedbør	13	10	10	11	10	11	13	12	12	11	12	14

kilde: Irlands Meteorologiske Institut.

Hvorfor rejser man til Dublin?

af Mogens Engelund

En by med muligheder
Der kan være mange grunde til at aflægge Dublin et besøg, – men uanset hvad årsagen til besøget end måtte være, så når man først er der, så er mulighederne så mangfoldige, at man ikke kommer til at mangle begrundelser for at få tiden til at løbe alt, alt for hurtigt.

Når du endelig ankommer, så sæt tiden i stå, og nyd tilværelsen og livets små glæder, hvad enten du er til en klassisk Irish stew eller du foretrækker det nye irske køkken. Nationaldrikken er Guinness, den velkende mørke, skummende øl med den markante smag, som stort set alle irere elsker. Selvom Guinness sidder rigtig tungt på såvel den irske bevidsthed som på markedet for drikkevarer, så er der dog fortsat en bred mangfoldighed af muligheder. I øvrigt foregår der fortsat en intellektuel fight med skotterne om whiskey‘ens oprindelse (el. whisky, som de kalder den i Skotland). Der er foregået en voldsom udvikling i Dublin inden for den sidste snes år, og man har ikke opholdt sig ret længe i byen, før man erfarer, at man er landet i et kulturelt centrum, en musikalsk og litterær metropol, med masser af tilbud til den besøgende

Seværdigheder
Intet besøg i Dublin er helt komplet uden et besøg til Guiness Storehouse i St. James Gate Brewery. Her serveres alle tænkelige informationer om øllet med gennemgang af, hvordan det fremstilles. Rundvisningen afsluttes øverst i bygningen med en prøvesmagning tilsat en næsten lige så uforlignelig udsigt ud over Dublin fra Gravity Bar. Når man står der, så er vil man hurtigt indse at udsigten over Dublin har ændret karakter, efter at “Nordpolen” har slået sig ned på O’Connell Street lige nord for Liffey-floden. Nordpolen er blot en af mange betegnelser for den 120 meter høje slanke stål-skulptur, der strækker sig markant over byens tagrygge og rejser sig fra det sted, som indtil 1966 var optaget af en høj søjle med en statue af den engelske Lord Nelson, men ham fik IRA gjort kål på i 1966. Spiret, der – med lidt forsinkelse – var endeligt på plads til indviense den 21. januar 2003, har det officielle navn Spire of Dublin, eller Monument of Light (på irsk: An Túr Solais), den på  strækker sig markant over byens tagrygge

To store nationale museer giver et godt indblik i Irlands kunst og historie. I Nationalmuseet findes masser af uerstattelige genstande i guld, som det lykkedes de irske munke at skjule for vikingernes handelsmænd og “kunstopkøbere” og har du blot den mindste interesse for historie bør du aflægge museet et besøg. Har du smag for kunst og historie, så kan du i National Galleri nyde de mere end 500 udstillede kunstværker med hovedvægt på irsk kunst kombineret med alle de øvrige betydningsfulde retninger inden for europæisk malerkunst.

Midt i byen ligger Trinity College som et hyggelig afslapnings- og tilflugtssted med hyggelige parkområder, plæner og brolagte pladser. Det blev grundlagt i 1592, og dets hovedattraktion er Old Library, et 64 meter langt bibliotek, der indeholder 200.000 gamle skrifter og tekster. Ind mellem reolerne findes marmorbuster af lærde personer samt Irlands ældste bevarede harpe. Bibliotekets absolutte hovedattraktion er “Book of Kells”, Irlands rigest dekorede historiske manuskript, som opbevares i Skatkammeret (Treasury). Bogen indeholder de fire evangelier på latin er muligvis udfærdiget af munke fra Lona som flygtede til Kells i 806 e.Kr. efter et vikingeangreb. Det lykkedes munkene at skjule bogen, eller måske blev den ikke anset tilstrækkelig værdifuld for vikingernes skattejægere, men under alle omstændigheder blev bogen bragt til Trinity College i 1600-tallet. Skriverne som udfærdigede manuskriptet tilføjede skrifttegnenes kalligrafi en mangfoldighed af kunstfærdige spiraler samt afbildinger af menneskeskikkelser og dyr. Nærmere undersøgelser af de anvendte farvestoffer har afsløret at visse af dem er hentet helt fra Mellemøsten.

Bydelen Temple Bar i Dublins centrum har en enorm tiltrækningskraft på besøgende, og området er da også på alle måder et af byens spændende sociale og kulturelle centre med et stort udvalg i pub’er, barer, restauranter, butikker og gallerier. Et helt ideelt sted at koble af i selskab med en pint og lade sig rive med af den traditionelle irske folkemusiks sociale vibrationer.

I Temple Bar er der også gang i udgravninger fra Dublins tidligste periode, nemlig fra dengang i 800-tallet, hvor byen blev grundlagt af vikinger. Selvom der allerede var en by her tidligere, anses grundlæggelsen af Dublin for at være foretaget af vikinger i år 841, og på trods af en kortere “fraværsperiode” kontrollerede lokale nordiske konger Dublin-regionen indtil de led et afgørende nederlag til englænderne i 1171.

James Joyce, der er berømt for at have brugt flere år på at skrive en bog “Ulysses”, der foregår inden for et døgn i Dublin (18. juni 1904), har med sin specielle humor udtalt, at skulle Dublin blive udsat for en katastrofe, der ødelagde byen, ville den kunne genopbygges sten for sten med udgangspunkt i hans bog. Jeg vil nu mene, at der er sket en del i Dublin siden da, men bogen (som rigtig mange er startet på, men som få har læst til ende!) kan fortsat anvendes som udgangspunkt for vandreture i Dublin, og det kunne måske være en anledning til at læse bogen. Leder du efter en undskyldning for ikke at læse den (færdig), så kan jeg afsløre, at der findes masser af andre begrundelser for vandretur rundt i Dublin end lige netop James Joyce og Ulysses.